Nye bygninger

Fantastisk indvielsesgudstjeneste 2 oktober 2022

Så har vi skiftet grisestalden ud med et trykkeri!
 
En helt usædvanlig stor økonomisk velvillighed blandt kirkens ca. 70 medlemmer, har gjort det muligt at købe den 12000 m2 store grund med hele 1000 m2 under tag.
Det tidligere trykkeri på Struer Landevej 6, bliver derfor til kirke og menighedslokaler istedet.
 
Søndag d. 2. oktober havde vi en særlig indvielsesgudstjeneste med besøg fra kirkene i byen, og udenfor byen. Se billeder fra renovation og fest her ved siden af.
 
Holstebro oasekirke startede helt tilbage i 2005 i en renoveret grisestald i Linde. Sidenhen har kirken lejet sig ind i henholdsvis Holstebro Aktivitetscenter og Den Kristne Friskole i Holstebro.
 
Kirken har igennem alle årene haft en helt særlig DNA, som nu også skal gennemsyre de nye lokaler: At der er en unik plads og mulighed for at være sig selv, uanset tro, tvivl eller livssituation.
Der er en meget ligetil og uformel gudstjenesteform og omgangstone.