Vi ønsker at se liv forvandlet

“Det var meget nemt at blive en del af fællesskabet. Jeg følte mig virkelig set. Der er et meget tillidsfuldt miljø. Folk går ikke rundt med en perfektheds-maske. Man deler også de sårbare ting, og der er omsorg og opmuntring.

Det betyder også meget for mig at der er fokus på forbøn. Der er en stor velsignelse i at andre hjælper med at lægge mine bekymringer over til Gud. Der er mange vidnesbyrd om Guds nærvær.”

Miriam Hedager en del af kirken siden 2023

Første gang vi besøgte kirken var under corona. Vi var lige flyttet til byen og manglede en kirke at komme i. På trods af at man kun kunne se halvdelen af folks ansigter, på grund af mundbind, oplevede vi at blive set og mødt. Vi blev budt på kaffe og folk var nysgerrige på at høre hvem vi var. Vi har aldrig oplevet at blive taget så godt i mod i en kirke før, og det var 100 % det vi faldt for ved kirken. Derudover elsker vi de bibelnære prædikener, og måden vi lærer Jesus mere og mere at kende på.

Jannie & Emil – en del af kirken siden 2020

Læs flere historier om hvorfor folk vælger at komme i Holstebro Oasekirke. 
Klik på linket herunder

Vores arrangementer

Holstebro Oasekirke er en meget aktiv menighed. Der er både tilbud der retter sig mod bestemte dele af menigheden, eks. børn og unge. Samtidig har vi aktiviteter der plejer fællesskabet på tværs af generationer og livssituation. I kirken stræber vi efter at opbygge et fællesskab i ansvarlighed, tillid, trofasthed og omsorg for hinanden. Sammen er vi i et fællesskab med Gud og vi stræber efter den nære relation med Jesus. 

Vil du vide mere om aktuelle aktiviteter, så se vores kalender her på siden eller kontakt os.